Bliksund har for nyligt vundet et strategisk vigtigt udbud om levering af livevideotjenester til Bruxelles brandvæsen. Brandvæsnet sigter mod, at de ved brug af livevideo, vil få en bedre fælles situationsforståelse og visuel støtte ved hændelser, som skal forbedre deres 112-respons. Som en vigtig europæisk by, med et af de største brandvæsner i regionen, markerer kontrakten et afgørende skridt i selskabets ønsker om at blive en førende aktør inden for beredskaber internationalt.
Photo copyright: Brandweer Brussel – Pompiers de Bruxelles
Som vært for både EU og NATO samt et mangfoldigt udenlandsk samfund med mange turister, kræver Bruxelles avancerede løsninger til sikkerhed. Som et af Europas største brandvæsner, søgte Bruxelles brandvæsen efter videoløsninger, som kunne forbedre deres tjenester til sine over 1,2 millioner indbyggere og mere end 100.000 opgaver årligt.
Efter en grundig udvælgelsesproces blev Bliksund valgt til at styrke kapaciteten og håndteringen af nødopkald til 112 hos Brussels-Capital Department for Fire Fighting and Urgent Medical Assistance, hovedstadsafdelingen for brandslukning og akutmedicinsk hjælp.
"Vi ser frem til at bruge Bliksunds teknologi til at sikre at 112-opkald fra indbyggere og besøgende i Bruxelles håndteres på en måde, der styrker vores tjenester og øger tilgængeligheden for enhver person, der har brug for hjælp", siger Spence Smolders, Major ved Bruxelles brandvæsen.
Ved at bruge Bliksunds videoløsning, Bliksund IncidentShare™️, kan de, der ringer 112, sende livevideo fra hændelsen eller snakke direkte med alarmcentralen. Med brug af livevideo, chat og realtidsoversættelse kan løsningen bidrage til at minimere sprogbarrierer og sikre en hurtigere og mere præcis hjælp under hvert 112-opkald.
Som et land med tre officielle sprog, hollandsk, fransk og tysk, samt et stort antal turister og besøgende, vil muligheden for at tilbyde realtidsoversættelse være et værdifuld for deres tjenester.
"Nødkommunikation til vores 112 PSAP (Public Safety Answering Points) skal være i overensstemmelse med EU-direktiver. Dette er en af grundene til, at vi ønskede at bruge video og chat. På grund af de mange sprog, der tales i vores hovedstad, ønskede vi også at have direkte oversættelse, for at hjælpe alle der ringer ind bedst muligt, uanset handicap eller sprog", siger Spence Smolders.
Photo copyright: Brandweer Brussel – Pompiers de Bruxelles
At vinde udbuddet med brandvæsnet i Bruxelles, og levere løsninger til et så vigtigt knudepunkt som Bruxelles, markerer et vigtigt skridt for Bliksunds internationale satsning på beredskaber. Ved at trække på sine erfaringer fra leverancer i Norden og andre europæiske byer, styrker selskabet sin tilstedeværelse på en mere omfattende international scene ved at levere sine løsninger til en så stor aktør som brandvæsnet i Bruxelles.
"I betragtning af Bruxelles’ afgørende internationale omdømme og position tror vi på, at brugen af livevideo vil styrke deres tjenester og sikre en mere effektiv brug af ressourcer under kritiske hændelser. At vinde dette udbud er af stor betydning for os, og vi ser frem til at samarbejde med brandvæsnet i Bruxelles med det formål at bidrage til større sikkerhed og tryghed for borgere og besøgende i Bruxelles", siger Janne T. Morstøl, administrerende direktør i Bliksund.
Læs mere om Brussels-Capital Department for Fire Fighting and Urgent Medical Assistance her: https://pompiers.brussels/