Hos sundhedsregionen Vestre Viken i Norge er man ikke i tvivl om, at livevideo er kommet for at blive. Med klare mål for 2024 og en tro på, at livevideo kan rulles ud mange steder i sundhedsregionen, ser de frem til at øge brugen.
Photo: Vestre Viken
I fem år har livevideo-løsningen IncidentShare hjulpet Vestre Vikens alarmberedskab med at skabe markante forbedringer.
Løsningen, der gør det muligt at styre, modtage og dele livevideo fra en hændelse, har banet vejen for en bedre og tryggere patientbehandling og samtidig ført til store besparelser af ressourcer internt
De mange fordele gør, at man hos Vestre Viken nødigt vil være løsningen foruden:
”IncidentShare blev på meget kort tid en integreret løsning hos os, som vi i dag ikke kan undvære. Vi bruger værktøjet mange gange hver eneste dag, fordi vi har erfaret, hvor effektivt og nyttigt det er,”
siger Lise-Mette Lindland, der er afdelingschef og projektleder, AMK, Vestre Viken HF.
I de første ni måneder af 2023 blev der hos alarmcentralen hos Vestre Viken startet og gennemført 3258 videosamtaler, hvor operatørerne visuelt kunne vurdere hændelserne. De 3258 svarer til cirka 10 pct. af alle indringninger, og den procentandel ønsker man at øge i 2024:
Udover klare mål for 2024, har Vestre Viken også store tanker om fremtiden.
”Vi tænker jo egentligt i udgangspunktet, at alle nødsamtaler burde starte som en videosamtale. Vi mener, at der er stor værdi i at anvende video uanset arten af hændelsen,” siger Lise-Mette Lindland og fortsætter: ”Vi håber på, at man i fremtiden automatisk vil få tilsendt et link, når man ringer 1-1-2. Vi tror på, at det er der, vi skal hen,” siger hun.
Vestre Viken har endnu ingen konkrete aftaler og planer for at gøre denne ambition til virkelighed, men Lise-Mette tilføjer, at det er et ønske om, hvordan fremtiden skal se ud.
Når man spørger Lise-Mette ind til fremtiden, handler det ikke kun om at øge antallet af videosamtaler hos alarmcentralen.
”I mit hoved er der egentlig ingen grænser for, hvor video vil kunne gøre en forskel i vores sundhedsregion og være et godt og brugbart værktøj,” siger Lise-Mette.
Hun nævner i den sammenhæng, at man hos Vestre Viken er i gang med at undersøge, hvordan videosamtaler kan hjælpe højgravide kvinder, der er på vej i fødsel, og som er i tvivl om, hvorvidt de skal blive hjemme eller komme ind på fødegangen.
Udover at teste videosamtaler med gravide, ser de i samarbejde med Bliksund på muligheden for videokonference mellem ambulancepersonale og AMM-læger.
Hun ser desuden en god mulighed i, at politiet, brandvæsenet og sundhedssektoren ville kunne dele video på tværs:
”Jeg håber, at vi i fremtiden kan dele video på tværs med både politi og brandvæsenet, så vi alle ser det samme fra hændelserne,” siger Lise-Mette.