Blog og nyheder

EUCCS, Frontex og skovbrande: hvorfor Europas redningspersonale har brug for et samarbejdsnetværk

Skrevet af Bliksund DK | 9. okt. 2026 08.18.41

I juli 2026 fløj to svenske Air Tractor AT-802F Fire Boss-fly fra EU’s rescEU-flåde mod syd for at bekæmpe skovbrande i Frankrig. I slutningen af juli havde brande i Frankrig og Spanien tvunget mere end 300.000 mennesker til at forlade deres hjem, og fly, helikoptere, droner og besætninger fra hele Europa arbejdede på de samme brandlinjer.Piloterne kunne se brandfronten tydeligere end nogen på jorden. Det operationelle spørgsmål er simpelt: kunne den franske indsatsleder også se den?


Den 30. september 2026 foreslog Europa-Kommissionen et nyt EU-system til kritisk kommunikation (EUCCS) for netop at kunne besvare den slags spørgsmål. Det er det rette grundlag. Denne artikel forklarer, hvad EUCCS er, hvorfor et netværk alene ikke vil løse problemet med situationsbevidsthed på tværs af grænserne, og hvad brandvæsen, politi, grænsekontrol og sundhedsvæsen kan gøre, inden systemet er på plads.


Hvad er EU's kritiske kommunikationssystem (EUCCS)?

EUCCS er et foreslået EU-dækkende system, der forbinder nationale kritiske kommunikationsnetværk, så politi, brandvæsen, akutlægetjenester og civilbeskyttelse kan kommunikere sikkert på tværs af grænserne i realtid. Det dækker alle EU-medlemsstater og Schengen-associerede lande, ifølge Europa-Kommissionen.

Kommissionen er ærlig om dagens udgangspunkt: De nationale kritiske kommunikationssystemer er hverken teknisk kompatible eller sammenkoblede. Forslaget sigter mod at ændre dette på fire måder:

  • Bredbånd i stedet for smalbånd. De 31 deltagende lande vil gradvist skifte fra smalbåndsradio til bredbåndsteknologi såsom 5G.
  • Satellitbackup. EU-satellitter fungerer som en sikkerhedsforanstaltning, når jordbaserede netværk svigter, f.eks. under et strømsvigt.
  • Realtidsdata, video, beskeder og geolokalisering deles via en enkelt sikker enhed.
  • Central overvågning. Et EU-netværksovervågningscenter og et EU-sikkerhedsovervågningscenter varetager forbindelserne og håndterer cybertrusler, mens medlemsstaterne bevarer kontrollen over deres nationale netværk.

Kommissionen bemærker desuden, at systemet kan bruges til koordinering med andre tjenester, såsom de væbnede styrker. Forslaget sendes nu til Europa-Parlamentet og Rådet, med en gradvis udrulning og en overgangsperiode for medlemsstaterne, der starter i 2030.

Hvorfor svigter den grænseoverskridende kommunikation under skovbrande?

Det svigter, fordi ressourcerne deles på tværs af Europa, men de systemer, der transporterer tale, video og data, stadig er nationale. Sommeren 2026 gjorde denne kløft synlig.

Frankrig aktiverede EU's civilbeskyttelsesmekanisme den 5. juli, og Kommissionen mobiliserede fire rescEU-fly fra Sverige og Cypern dagen efter. Sveriges bidrag bestod af to Fire Boss-fly, der blev fløjet og vedligeholdt af Saab fra Skavsta. Den 27. juli rapporterede Agence Europe, at Frankrig havde modtaget syv fly og fire helikoptere fra rescEU-reserven, mens de områder, der var ramt af ukontrollerede brande, oversteg 80.000 hektar i Spanien og 42.000 hektar i Frankrig.

Forestil dig kommandostrukturen i den situation. Et svensk flybesætning, et kroatisk Canadair-fly, tjekkiske og slovakiske helikoptere, franske jordbesætninger, et regionalt krisestyringscenter og en EU-forbindelsesofficer i Bordeaux. Hver enkelt medbringer sine egne radioer, sine egne enheder og sin egen måde at håndtere video på. Luftoptagelser, der viser, hvor ilden bevæger sig hen, hjælper kun, hvis de når frem til de personer, der beslutter, hvor der skal evakueres næste gang.

Derfor har vi brug for en mere robust måde at kommunikere på tværs af grænserne. Ikke en bedre radio i hvert land, men en fælles måde at udveksle information mellem dem på.

 

Hvordan kan videooptagelser fra droner og fly deles mellem Frontex og de nationale myndigheder?

Det kan deles, når videoen kan forlade den platform, der har optaget den, og nå frem til enhver autoriseret skærm, uanset hvilket netværk, hvilken enhed eller hvilken myndighed der befinder sig i den anden ende. Europas ydre grænser viser, hvorfor dette er lige så vigtigt som brandfronten.

Som led i sit koncept for multifunktionel luftovervågning anvender Frontex fly, der streamer video og andre data direkte til hovedkvarteret i Warszawa, hvor analytikere informerer de nationale myndigheder om aktiviteterne ved deres grænser. Agenturet ansætter operatører til både bemandede fly og droner for at levere disse liveovervågningsdata på tværs af alle Europas ydre grænser.

Missionerne er flerformålsorienterede: bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet og redning af liv til søs. I begge tilfælde afhænger værdien af et live-dronebillede af, hvem der kan se det. Et kystvagtsfartøj, et nationalt maritimt redningscenter, grænsepolitiet på jorden og et regionalt hospital, der forbereder sig på at modtage tilskadekomne, kan alle have brug for det samme billede på samme tid.

Det samme mønster gentager sig herhjemme. Lokale brandvæsener flyver nu med deres egne droner over store hændelser, politiet bruger dem til eftersøgning og opretholdelse af den offentlige orden, og ambulancetjenester modtager video fra opkalders smartphones. Hvert eneste af disse billeder bliver mere nyttigt i det øjeblik, det kan deles på tværs af myndigheder og grænser.

 

Hvorfor er et fælles netværk ikke nok?

Et netværk overfører data; det bestemmer ikke, hvordan video modtages, administreres, vises og videregives mellem organisationer. Det arbejde foregår i laget oven over netværket, og det kræver sine egne standarder, protokoller og software.

Tænk på EUCCS som en europæisk motorvej for kritisk kommunikation. Den giver hvert land en sikker vej at køre på. Men køretøjerne skal stadig passe til vejen, og folkene på destinationen skal stadig aflæse det, der ankommer. I praksis betyder det:

  • Fælles formater og protokoller, så en videostream fra et svensk fly eller en Frontex-drone kan åbnes på en fransk eller dansk skærm uden konvertering.
  • Adgangskontrol på tværs af organisationer, så de rette personer i en anden myndighed eller et andet land kan tilslutte sig et feed uden nye konti, apps eller it-projekter.
  • Ét overblik over mange kilder, så en indsatsleder kan se video fra droner, fly, bodycams, køretøjer og opkaldere side om side på et kort i stedet for på fem separate systemer.
  • Netværksuafhængighed, så et feed fortsætter med at køre, når det skifter fra 5G til satellit eller til et kommercielt mobilnetværk.

Radio, video og data er de tre væsentlige elementer. Det prioriterede netværk transporterer dem. Delingslaget er det, der forvandler dem til en fælles situationsbevidsthed.

 

Hvad kan civile indsatsstyrker lære af Link 11 og Link 16?

De kan lære, at det er en fælles standard – ikke en fælles radio – der fik koalitionsstyrkerne til at fungere som én enhed. Militære styrker løste problemet med grænseoverskridende deling for årtier siden med taktiske datalink.

Link 11, der blev indført i 1970'erne, gjorde det muligt for skibe og fly fra forskellige NATO-flåder at udveksle radarspor og dele ét taktisk overblik. Dens efterfølger, Link 16, der blev standardiseret i NATO som STANAG 5516, tilføjede en forstyrrelsesresistent og sikker udveksling af positioner, mål og meddelelser mellem fly, skibe og landstyrker. Den udgør stadig rygraden i koalitionens luftoperationer i dag.

Læren ligger i, hvordan det fungerede. Hver nation beholdt sine egne fly, skibe og nationale kommandosystemer. Det, de delte, var et aftalt meddelelsesformat og en protokol. En norsk fregat og et amerikansk fly kunne se det samme billede, fordi de begge talte det samme sprog, ikke fordi de havde købt det samme udstyr.

De civile beredskabstjenester har aldrig haft deres eget Link 16-system til video. EUCCS baner vejen. De civile beredskabsaktører har stadig brug for et tilsvarende fælles sprog for livevideo og data, så brandvæsenet, politiet, grænsepolitiet og et hospital alle kan se det samme billede på tværs af landegrænserne.

 

Hvad kan de første indsatsstyrker gøre, inden EUCCS træder i kraft i 2030?

De kan allerede nu begynde at dele video på tværs af myndigheder og landegrænser via de netværk, de allerede har. Overgangen til EUCCS begynder i 2030. Det er mindst fire yderligere brandsæsoner og fire yderligere år med grænseoperationer på de nuværende systemer.

Dette er netop det scenarie, som IncidentShare er udviklet til, og navnet siger det hele. IncidentShare modtager, administrerer og deler live video og lyd mellem separate enheder via forskellige typer netværk, herunder satellit og 5G. Det forbinder brand- og redningstjenester, politiet, sundhedsvæsenet og militære brugere, både nationalt og internationalt.

I praksis kan en indsatsleder modtage video fra en drone, et fly, et bodycam, et køretøj eller en 112-opkalders smartphone og derefter invitere en specialist eller et partneragentur ind i det samme feed via et sikkert link, uden at der skal installeres en app. Kunder som Hovedstadens Beredskab, der har brugt livevideostreaming i mere end ti år på tværs af omkring 20 kamerakilder, arbejder allerede på denne måde i hverdagen.

Når EUCCS er på plads, vil det gøre denne deling hurtigere og mere robust. Den operationelle vane med at dele kan opbygges allerede i dag.

Key takeaways

  • EUCCS, der blev foreslået den 30. september 2026, vil forbinde Europas nationale kritiske kommunikationsnetværk, med en overgang, der starter i 2030.
  • Skovbrandene i Frankrig og Spanien i 2026 viste, at fælles europæiske ressourcer stadig er afhængige af nationale, uforbundne systemer.
  • Frontex' overvågning med droner og fly genererer live-video, der kun har værdi, når de nationale myndigheder kan se den.
  • Et netværk er grundlaget, men grænseoverskridende situationsbevidsthed kræver også fælles standarder, protokoller og software til deling.
  • Myndighederne kan allerede i dag begynde at dele livevideo på tværs af netværk, myndigheder og grænser.

Vil du se, hvordan videodeling på tværs af myndigheder fungerer i en live-operation?
Book en demo af IncidentShare og se, hvordan live-video kan gavne din organisation.

 

 

Ofte stillede spørgsmål om IncidentShare

Kan IncidentShare dele livevideo på tværs af landegrænser i dag? Ja. IncidentShare modtager, administrerer og deler livevideo og lyd mellem separate enheder og organisationer over eksisterende netværk, herunder satellit og 5G. Det kræver ikke EUCCS eller anden ny netværksinfrastruktur for at fungere på tværs af landegrænser.

Hvilke myndigheder og tjenester kan IncidentShare forbinde? IncidentShare forbinder brandvæsen og redning, politi, sundhedstjenester og militære brugere, både nationalt og på tværs af landegrænser. En operatør kan invitere en specialist eller en samarbejdende myndighed ind i et live-feed via et sikkert link, uden at modtagersiden behøver at installere en app.

Hvilke videokilder understøtter IncidentShare? IncidentShare fungerer med droner, bemandede fly, kroppskameraer, køretøjsmonterede kameraer og livevideo fra opkalderes smartphones. Alle kilder vises i ét samlet operativt billede, på et kort, så en indsatsleder ser alt på ét sted i stedet for i fem separate systemer.

Fungerer IncidentShare, når netværket skifter mellem 5G og satellit? Ja. IncidentShare er netværksuafhængig og opretholder feeds, når forbindelsen skifter mellem mobilnet, satellit og andre tilgængelige forbindelser. Det gør det egnet til store udendørshændelser, hvor jordbaserede netværk er upålidelige eller overbelastede.

Hvor hurtigt kan IncidentShare tages i brug? IncidentShare er en selvstændig platform, der ikke kræver omfattende integrationsprosjekter. Den kan tages i brug i løbet af timer, hvilket er grunden til, at brandvæsener, politiet og sundhedsorganisationer i mere end 30 lande har kunnet tage den i brug uden langvarige anskaffelses- og implementeringsforløb.

Hvordan håndterer IncidentShare adgangskontrol på tværs af organisationer? Adgangen er rollebaseret og centralt administreret. En operatør kan dele et live-feed med en samarbejdende myndighed eller specialist via et sikkert link uden at oprette nye konti, installere apps eller igangsætte IT-projekter på modtagersiden. Hver session logges, hvilket understøtter revisionslogger og efterfølgende gennemgang.

Hvad kan akutberedskabet lære af militære taktiske datalinks som Link 16? Militære styrker løste problemet med deling på tværs af landegrænser for årtier siden med en fælles standard, ikke en fælles radio. Link 16, som stadig er rygraden i koalitionsluftoperationer i dag, gjorde det muligt for fly, skibe og landstyrker fra forskellige NATO-nationer at dele det samme taktiske billede, fordi de blev enige om et meddelelsesformat og en protokol, ikke fordi de købte det samme udstyr. Lærdommen for civile beredskabstjenester er den samme: fælles situationsforståelse kræver ikke, at hver myndighed udskifter sine systemer. Det kræver et fælles sprog til at flytte information mellem dem.