Efter en vellykket prøveperiode har skadeservicevirksomheden Polygon valgt at indgå et samarbejde med Bliksund, der har udviklet videoløsningen, IncidentShare.
Videoløsningen skal bakke op om Polygons grønne udvikling og sikre, at de effektivt og hurtigt bevæger sig i en endnu mere bæredygtig retning.
Hos Polygon, der til hverdag hjælper kunder over hele landet med at minimere skader og risikoen for skader, er det helt naturligt at indgå et samarbejde med Bliksund:
- For os i Polygon er det helt naturlig at indgå et samarbejde med Bliksund om deres videoløsning, da vi igennem teknologi kan bevæge os effektivt og hurtigt i en grønnere retning.
Stefan Gravang, administrerende direktør og landepræsident hos Polygon
Videoløsningen IncidentShare gør det muligt for Polygon at sende et videolink til deres kunder, når de ringer ind med en skade. Gennem video kan Polygon på afstand hurtigt få et overblik over skadens omfang og herved spare unødvendig kørsel til stedet.
Netop den sparede kørsel er en af de store fordele, som Stefan Gravang fremhæver ved løsningen:
Hos Polygon er kørsel til og fra skader et af de områder, hvor vi udleder allermest CO2, og hvor vi som virksomhed aktivt kan gøre den største forskel. Og her er videobesigtigelse en meget stor hjælp. Ved hjælp af løsningen kan vi tidligt i processen tage stilling til de behov, der måtte være på skadestedet og planlægge det videre forløb. På den måde optimerer vi vores kørsel, så vi mindsker antallet af køretøjer på skaden og dermed kørte kilometer og samlede brændstofforbrug, siger Stefan Gravang.
Hos Polygon ser man teknologi og innovation som en hel essentiel del af skadeservicebranchen, og det er en udvikling, som Polygon vil være en del af. Derfor investerer de i teknologi som IncidentShare, der kan hjælpe dem med at nedbringe det samlede CO2-aftryk:
- Vi forsøger hele tiden at udvikle os og forbedre os inden for området, og derfor er Bliksunds videobesigtigelse et vigtigt led i vores ESG-strategi og for vores udvikling i en grønnere retning.
Samarbejdet med Bliksund skal ligeledes ses som et led i at nå de konkrete mål for reducering af CO2-udledninger, som Polygon har forpligtet sig til med Science Based Targets initiative (SBTi). Hos Bliksund er man glade for samarbejdet med en virksomhed som Polygon, der sætter bæredygtighed på dagsordenen og går forrest:
- Vi ser frem til det videre samarbejde med Polygon, og vi glæder os til at hjælpe dem med deres grønne udvikling
Thomas Steen Vilhelmsen, Sales Manager for forsikring hos Bliksund