Blog og nyheder

Livestreaming dygtiggør brandfolk i Københavns Lufthavn | Bliksund

Skrevet af Bliksund DK | 01-06-2022 06:38:00

Hos Københavns Lufthavne A/S er livestreaming en vigtig del af akademiet CARFA, der uddanner lufthavnsbrandfolk fra hele Europa. Streamingen muliggør videoevaluering af øvelserne på akademiet og er det, der gør resultatet af øvelserne bedre. Derudover indeholder løsningen en række andre fordele, som lufthavnens eget beredskab snart får glæde af.

Fotokreditering: Rune Lind, Københavns Lufthavne A/S
 
 

Så snart vi har lavet øvelser, evaluerer vi umiddelbart efter, og her er vores liveoptagelser guld værd. Kursisterne kan gense, præcist hvad der foregik, i hvilken rækkefølge tingene skete, og hvem der gjorde hvad. Det er bare noget helt andet, end hvis der står en instruktør og fortæller slavisk, hvordan han oplevede det

Rune Lind, Head of Copenhagen Airport Rescue and Firefighting Academy

 

Træning skaber bedre brandfolk

Hvert år uddanner akademiet CARFA, Copenhagen Airport Rescue and Firefighting Academy, et sted mellem 4-500 kursister, der kommer til Københavns Lufthavn på træningskurser for lufthavnsbrandfolk. En af de ting, der gør uddannelsen særlig attraktiv, er, at akademiet har valgt at bruge livestreaming under øvelserne. Det betyder, at alle øvelserne bliver dokumenteret, og at kursisterne efterfølgende kan se øvelserne igennem.

Ifølge Rune Lind er det videooptagelserne, der gør, at brandfolkene går hjem med ny viden og læring:

Jeg er af den overbevisning, at evalueringer af hændelser og øvelser er det, der gør os til bedre brandfolk. Så hvis ikke man har noget dokumentation, man kan evaluere ud fra, så kan vi ikke forbedre os til næste gang. Derfor er vi rigtig glade for livestreaming-løsningen IncidentShare, der gør det nemt at gemme og dele videooptagelserne efterfølgende, siger Rune Lind. 

Kursisterne på akademiet er ligeledes meget begejstrede for optagelserne, og flere efterspørger om de må få optagelserne med hjem. Med et gæstelogin får kursisterne en begrænset login-periode, så de kan downloade optagelserne, når de er kommet hjem.


 

Rulles ud til hele beredskabet

Det er ikke kun på akademiet, at livestreaming-løsningen IncidentShare skal bruges. Inden for en overskuelig fremtid skal værktøjet implementeres til hele beredskabet i Københavns Lufthavn, og det kan ifølge Rune Lind kun gå for langsomt.

På akademiet har vi jo set og oplevet den forskel, det gør at bruge livestreaming. For det første giver det en masse dokumentation, som vi kan bruge til evalueringer. Men det gør også, at vi under hændelser kan rykke hurtigere og sende de rigtige ressourcer afsted, siger Rune Lind.

Han fremhæver i den forbindelse, at livestreamingen giver et præcist situationsbillede til det operationelle bagland, der gør, at de hurtigt kan afdække ressourcebehovet. Derudover er det muligt for både brandchefen, operationscentre og AMK-centraler at følge med, hvilket er en meget stor fordel:

Det, at alle involverede parter kan følge med på samme tid, gør, at vi meget hurtigt får skabt et fælles situationsbillede af hændelsen. I stedet for at ringe rundt til hinanden og overlevere oplysninger over telefonen, gør livestreamingen, at vi sparer en masse tid, og at alle involverede parter ser det samme. Det betyder, at vi kan handle hurtigt og effektivt, siger Rune Lind.

 

Hos Bliksund AS, der leverer løsningen IncidentShare, ser de frem til, at løsningen bliver implementeret i hele beredskabet:

- Vi vil gerne med vores videoløsning bidrage til, at brandfolkene i Københavns Lufthavne får nogle værktøjer, som kan være med til at udfordre måden, hvorpå de lærer og kommunikerer med hinanden på – ikke bare som en del af deres uddannelse, men som en naturlig del af det daglige beredskab i nordens største lufthavn, siger Asger plæhn der er Account Manager i Bliksund