Norsk ambassadør på besøg hos Bliksund i Danmark: Imponeret over dansk-norsk samarbejde.

Den norske ambassadør i Danmark, Katja Christina Nordgaard, besøgte i sidste uge vores danske afdeling i Thisted. Besøget var en del af en rundtur, hvor hun ønskede at blive klogere på dansk-norsk samarbejde på tværs af landegrænser.

 

Nordisk ambassadør

I sidste uge havde vi fornøjelsen af at invitere Katja Christina Nordgaard inden for til en rundvisning og præsentation. Bliksund var særligt udvalgt af den danske konsul, som en innovativ virksomhed med stærke rødder i både Danmark og Norge.

Under besøget fortalte Lise-Mette Lindland om Bliksunds rejse, og hvordan vores løsninger hjælper akutberedskaber. Ambassadøren var tydeligt imponeret:

Jeg vidste godt lidt om Bliksund på forhånd, men jeg må sige, at jeg blev meget imponeret over det, de laver. De forstår at tænke innovativt og udvikle stærke IT-løsninger til akutberedskaber. Og så synes jeg jo bare, det er fantastisk, at et dansk-norsk samarbejde på tværs af landegrænser fungerer så godt,” siger Katja Christina Nordgaard.

Hun fremhævede desuden Bliksunds evne til at nå ud internationalt:

“Det er inspirerende at opleve, hvordan lokale kræfter som Bliksund kan udvikle stærke IT-løsninger og gøre sig gældende både nationalt og internationalt,” siger Katja Christina Nordgaard

Katja Nordgaard

Stærkt samarbejde på tværs af landegrænser

Ifølge ambassadøren er samhandlen mellem Danmark og Norge vigtigere end nogensinde. Og her er Bliksund i følge ambassadøren et godt eksempel på, hvordan en nordisk virksomhed kan udvikle sig ved at samarbejde og dele erfaringer på tværs af grænser.

Vi lever i en tid, hvor de nordiske samarbejder har stor betydning. Det er spændende at høre om de konkrete muligheder, der opstår, når vi kan koble virksomheder og kompetencer sammen,” siger Katja Christina Nordgaard.