Nytårsnat understregede vigtigheden af videoløsning hos skadeservicevirksomheden Polygon
Nytårsnat er historisk et travlt døgn for skadeservicevirksomheden Polygon, men ved hjælp af videoløsningen IncidentShare oplevede de denne nytårsnat som langt mindre hektisk. Erfaringerne fra nytårsnat gør, at de nu har valgt at indgå et samarbejde med udviklerne af videoløsningen, Bliksund.
Polygon har over en periode på fire måneder testet videoløsningen IncidentShare, som gør, at de kan sende videolink til deres kunder, og dermed via video hurtigt få et overblik over skadernes omfang.
Nytårsaften er en af årets travleste dage for Polygon. Dette nytår blev dog ikke helt så hektisk som normalt, og det skyldes i høj grad, at de på dette tidspunkt testede Bliksunds videoløsning; IncidentShare.
- Videoløsningen, IncidentShare, var en meget, meget stor hjælp nytårsaften. Og det til trods for, at der denne nytårsaften var en meget kraftig vind, der forårsagede yderligere skader, siger Mads Westerling, der er afdelings- og storskadeleder for indbo/løsøre i Polygon
Polygon modtog hen på aftenen et opkald fra en kunde, der stod med en væltet gavl på sit hus. Kunden havde svært ved at forklare, hvor slem skaden var, og derfor valgte Polygon at sende et videolink, hvor de kunne følge med og se skadens omfang.
- Som kørende leder denne aften oplevede jeg, hvor effektivt det er at bruge video. Jeg kunne, inden jeg nåede ud til skaden, se med og koordinere indsatsen, hvilket må siges at spare os for rigtig meget tid. Det var en stor fordel, ikke mindst fordi det skete på et af vores travleste døgn, nemlig nytårsaften, siger Mads Westerling.
Normalt ville Mads Westerling have rekvireret fire biler til en sådan opgave. Her kunne han reducere det antal til to og på den måde spare ressourcer og lette arbejdsgangene.
- Det er blevet langt nemmere og hurtigere at planlægge indsatser, og ikke mindst at prioritere, hvor meget mandskab, der skal bruges til de bestemte opgaver, siger Mads Westerling.
Mindsker CO2-aftrykket
Netop muligheden for at sende det helt rette antal biler afsted til en skade, og derned spare unødig kørsel, er en væsentlig faktor for Polygon. Det skyldes ikke alene reduktionen af mandskab - men i høj grad også de miljømæssige besparelser. Rebekka Marcus, der er ESG & Marketing Konsulent i Polygon, tilslutter sig Mads Westerlings begejstring:
- Ved hjælp af videoinspektion kan vi allerede tidligt i processen lave en besigtigelse og herved spare kørsel til skadestedet. Generelt er kørsel til og fra skader et af de områder, hvor vi udleder mest CO2, og hvor vi som virksomhed kan gøre den største forskel. Her er det især IT-løsninger som Bliksunds, der er med til at mindske vores brændstofforbrug og herved vores samlede CO2-aftryk, siger Rebekka Marcus.
Glade kunder
Kundetilfredsheden er alfa omega hos Polygon. Og IncidentShare har hjulpet Polygon til at give deres kunder en både hurtigere og bedre service:
- IncidentShare giver os, specielt i vores mange skadesituationer, som eksempelvis skybrud eller storm, mulighed for at yde vores kunder den bedst mulige service, hurtigst muligt siger Mads Westerling. Han tilføjer: Når vi taler med vores kunder, er der også en udbredt tilfredshed med systemet, hvilket for os er meget væsentligt.
Brugervenligheden i top
At implementere nye IT-løsninger, er ikke altid en nem manøvre, men i Polygon har de oplevet stor begejstring for det nye IT-værktøj. Dette skyldes ikke mindst dets brugervenlighed:
- Værktøjet er supernemt at bruge. Jeg har efter en times oplæring i systemet kunne give det videre til mine kollegaer med succes og uden spørgsmål retur, siger Mads Westerling og tilføjer: - Det er et ekstremt nemt system at benytte og selv kunder med minimalt kendskab til IT, kan håndtere og benytte systemet.
Testperioden med IncidentShare har været så stor en succes for Polygon, at de nu har indgået et langvarigt samarbejde med
Hos Polygon hersker der ingen tvivl om, at testperioden med IncidentShare har været så stor en succes,:
- Vi glæder os til et rigtig godt samarbejde med Bliksund, omkring et af de mest IT-revolutionerende løsninger i vores branche,” afslutter Mads Westerling.