Dansk narkoselæge og lægehelikopter-pioner: Elektronisk patientjournal kan sagtens indføres i danske ambulancer

Anæstesilæge Lars Knudsen har arbejdet i Norge, hvor den elektroniske patientjournal, EWA, allerede er en integreret del af den præhospitale indsats. Han mener, at systemet med fordel kan adopteres af danske regioner

Lars Knudsen blog

Lars knudsen

“Jeg har oplevet, at den praktiske adgang til data på det præhospitale område har været meget mangelfuld. Da Bliksund kom med denne løsning, tænkte jeg: ‘Wow – den skal vi da have i Danmark også,’” siger Lars Knudsen om EWA, Bliksunds elektroniske patientjournal til det præhospitale område.

 

Det præhospitale område dækker regionens forpligtelser på sundhedsområdet uden for sygehusene og har længe manglet et journalsystem til at dokumentere patienters sygdomsforløb og den udførte behandling.

Lars Knudsen er dansk anæstesilæge og tidligere lægelig leder for akutlægehelikopteren i Karup og Præhospitalet, Region Midtjylland.

Rådgiver med 20 års indsigt og erfaring

Han har mere end 20 års erfaring fra det præhospitale område i både Norge og Danmark. Det er den indsigt og erfaring, han nu bruger som konsulent i Bliksund – en virksomhed med speciale i elektroniske kommunikationsløsninger til sundhedsvæsenet.

Lars Knudsen er overbevist om, at EWA vil kunne afhjælpe den manglende dokumentation af patientbehandlingen i det præhospitale område. Systemet vil sikre, at patientens symptomer, diagnoser og den udførte behandling bliver registreret og kan anvendes både i realtid og til opfølgning.

”Det er mærkeligt, at så vigtig en del af et patientforløb som det, der foregår i ambulancen, ikke er dokumenteret i Danmark. Det har ligget i papirer og i mapper. Men det har aldrig været en del af regionernes databaser. Al den diagnostik og behandling, der foregår fra det øjeblik patienten bliver syg i hjemmet, til han eller hun kommer ind på hospitalet, har aldrig været dokumenteret."

 

Platform kan tilgås af alle

Lars Knudsen har mange argumenter for, at EWA bør integreres i den præhospitale indsats i Danmark. For det første er det praktisk, at alle observationer, målinger og medicinske vurderinger bliver registreret på en platform, der kan tilgås af alle – fra paramedicinere og ambulancereddere til akutsygeplejersker, narkoselæger og speciallæger. 
Det giver en bedre chance for korrekt diagnose og behandling – og en højere patientsikkerhed.

Lars Knudsen har i sin karriere arbejdet adskillige år i den norske præhospitale tjeneste – blandt andet som lægelig leder af Luftambulansen, Sørlandet Sykehus, HF Arendal – og flere år i det danske akutberedskab, hvor hans pionerarbejde førte til en permanent lægehelikoptertjenesten i 2014.

Fra den tid ved han, at data og dokumentation har en central betydning.

“Vi udviklede vores eget database-system, så vi kunne dokumentere, hvilke patienter vi havde, hvor syge de var, og hvilken behandling vi gav dem. Uden dokumentation kunne vi ikke demonstrere effekten af at indføre lægehelikopter i Danmark,” siger Lars Knudsen.

På samme måde er Bliksunds EWA-system designet til at indsamle og centralisere præhospital information gennem en tabletbaseret app til ambulancer, præsentation af realtidsdata til både vagtcentralen og akutmodtagelser samt sikker lagring af patientdata på centrale servere. Dette gør det muligt at tilgå og anvende data i realtid og til senere opfølgning.

lars knudsen blog 2

EWA er let at overføre til danske forhold

Efter mange års tilknytning til ambulanceberedskaberne i begge lande er Lars Knudsen overbevist om, at EWA vil kunne overføres fra Norge til Danmark nærmest i forholdet én til én.

Der er lidt med sprog, men det er vist løst,” understreger Lars Knudsen.

Lars Knudsen peger på, at Bliksund har en meget agil tilgang, hvilket vil sige, at virksomheden meget gerne går i dialog med brugerne om udvikling af systemet efter de lokale behov, der måtte være.  Der er kort vej til justeringer – og en høj grad af brugerindflydelse på brugerfladen.

Man kan registrere alle de data, der er nødvendige. Og man kan til enhver tid tilføje nye variable,” fortæller Lars Knudsen.

Han peger også på, at EWA kan samkøres med alle de eksisterende danske databaser såsom Landspatientregistret, Dansk Traumeregister og Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram.