Live streaming fra droner hjælper 51 brandstationer i Canada med at redde liv
Hos beredskabet Halifax Regional Fire and Emergency er livestreamning fra droner med til at øge sikkerheden for indbyggerne i distriktet. Livestreamingen giver vigtig information om brande og deres udvikling, der er med til at redde personer og værdier.
I det østlige Canada i byen Halifax ligger hovedkontoret for Canadas ældste brandstation, Halifax Regional Fire and Emergency. Selvom brandstationen er den ældste af sin slags, er det ikke ensbetydende med, at de holder fast i gamle arbejdsrutiner og vaner, tværtimod. Med forhenværende Kaptajn, George Kharma i spidsen har beredskabet optimeret den måde, de arbejder på ved at implementere livestreaming fra droner i deres redningsarbejde.
Ifølge George Kharma er livestreamingen fra droner et vigtigt og afgørende værktøj, der er med til at øge sikkerheden for de knap 500.000 indbyggere i distriktet, som Halifax Regional Fire and Emergency betjener og beskytter.
siger forhenværende kaptajn ved Halifax Regional Fire and Emergency, George Kharma.Livestreamingen hjælper os blandt andet med at lokalisere og redde personer, som vi ikke umiddelbart kan se nede fra jorden. Det kan både være i forbindelse med brande og eftersøgninger. Derudover giver livestreamingen os vigtig viden om brande og deres udvikling, der gør det mere sikkert for vores medarbejdere at udføre deres arbejde,
George Kharma tilføjer, at livestreaming gør, at beredskabet kan få overblik over et meget stort område. Overblikket hjælper indsatslederen med at træffe de rigtige beslutninger og bruge ressourcerne bedst muligt.
En brugervenlig løsning
Siden januar 2021 har Halifax Regional Fire and Emergency, der består af i alt 51 brandstationer, brugt IncidentShare til at livestreame med. Løsningen har været den helt rigtige for beredskabet, fordi løsningen kan bruges af mange forskellige enheder, og fordi man ved ét enkelt klik er i gang.
Grunden til, at vi er så tilfredse og glade for IncidentShare, er, at det er så nemt at bruge. Man åbner bare appen eller sin browser, klikker på det røde streaming-ikon, og så er streamingen i gang. Alle dem, der er en del af indsatsen, og som bør følge livestreamingen, får altså øjeblikkelig adgang. Det er en stor fordel for os, fordi tingene ofte skal gå hurtigt, og fordi vi er mange forskellige enheder, der arbejder sammen om redningsarbejdet, siger George Kharma.
En anden fordel ved Incidentshare er, at løsningen gemmer livestreamingen som en optagelse, så man kan gå tilbage og se forløbet igennem. Denne funktion er vigtig for beredskabet, der bruger optagelserne til løbende at forbedre sig.
Når vi har været på dronemission, går vi ofte tilbage og ser optagelserne igennem. Optagelserne gemmer ofte på vigtig viden, som vi kan bruge til at forbedre os med, så vi i fremtiden kan blive endnu bedre, og så vi kan redde endnu flere personer og værdi.
Billedet er IncidentShare app’en og viser et termisk billede fra en hændelse, hvor adgangsvejen var svært fremkommelig. Uden dronebilleder som dette ville indsatsledelsen ikke være i stand til at se det samme som de indsatte styrker.
Livestreaming i aktion fra start
Allerede få dage efter Halifax Regional Fire and Emergency fik implementeret livestreamingen som en løsning til deres missioner, modtog de et opkald om brand- og eksplosionsfare i en industribygning. George Kharma og en anden officer besluttede hurtigt, at de ville afprøve løsningen.
Vi havde svært ved at finde ud af, hvordan branden udviklede sig. Derfor sendte vi en fra
beredskabet ind i bygning, der med en mobiltelefon i hånden sendte live. På den anden side af forbindelsen sad både kommandocentralen og indsatskøretøjet, der med deres egne øjne kunne lokalisere fareområderne. Vi var forbløffede over, hvor godt det fungerede, og det var en perfekt start.
Den forhenværende kaptajn ved Halifax Regional Fire and Emergency, George Kharma er netop gået på pension, men det er hans fortjeneste, at løsningen nu er implementeret i beredskabet. Siden han for første gang fløj en drone i 2014, har han haft en stor passion for droner og sikkerhed. En passion der har været drivkræften bag implementeringen, og en passion som han dog heller ikke har lagt helt på hylden:
George Kharma
Retired Fire Captain