Hovedstadens Beredskab har i over 10 år anvendt visuel kommunikation, herunder livestreaming, når de rykker ud til brand og redningsulykker i Region Hovedstaden.
Videoværktøjer er blevet et vigtigt redskab i deres arbejde, og i dag har Hovedstadens Beredskab ca. 20 kamerakilder, bestående af kameraer på alle brandbiler, som styres fra vagtcentralen. Derudover har de et droneberedskab, termiske kameraer, mørkekameraer og kameraer på alle indsatslederbiler.
Vi har talt med Fredrik Ryber, operationschef i Hovedstadens Beredskab, om hvordan livestreaming bliver brugt, hvilke fordele og udfordringer, han ser, og hvad han vil anbefale andre organisationer, der skal til at i gang med at bruge visuel kommunikation.
I har brugt livestreaming i over 10 år, kan du fortælle lidt om, hvor I er i dag?
"Ja, vi har efterhånden arbejdet ret meget med livestreaming de sidste 10 år, men dermed ikke sagt, at jeg synes, vi er færdige med at lære og udforske det. Vi prøver hele tiden at skrue på den måde, vi bruger det på, og på de værktøjer vi bruger. Det gør vi for hele tiden at blive bedre og udfylde de huller, vi oplever. Det betyder også, at vi i dag har et rigtig godt fundament for at kunne håndtere og operationalisere information i forbindelse med vores indsatser - og at vi hele tiden er klar på at tage nye skridt."
Hvordan samarbejder I med Bliksund?
"Alle vores visuelle kommunikationsløsninger har vi i samarbejde med Bliksund, og sammen med Bliksund udvikler vi kontinuerligt på, hvordan vi kan skabe og forbedre vores overblik. Vi har en fælles platform, hvor vi har samlet alle streamingkilder, så vi kan se og evaluere, hvordan vi ser på de forskellige hændelser."
Fortæl lidt mere om det stadie, I er på nu
"Der findes masser af informationer i forbindelse med vores indsatser, og i dag er vi der, hvor vi har lært at kanalisere informationen, så de rette personer får de rette informationer på det rette tidspunkt. Det er ret afgørende, når vi eksempelvis taler om information overload.
Når vi har alle de her digitale værktøjer til rådighed, så er det vigtigt, at vi er meget opmærksomme på, hvordan vi bruger dem - vi skal ikke bare bruge dem for at bruge dem, de skal bruges, når det gør vores arbejde bedre. Det er en balancegang, som vi hele tiden bliver klogere på i takt med, at vi bruger værktøjerne i vores arbejde. Det er jo en kunstform at få tilpasset mængden af information, så vi ikke presser vores indsatsledere eller vores folk i marken, men giver dem informationen, når de kan operationalisere den."
Hvad gør I for at undgå information overload?
"Der er virkelig en grænseflade mellem teknik og menneske. Derfor er det vigtigt, at vi har en dialog om, hvornår det giver mening for den enkelte, at vi sætter ind med de kommunikationsværktøjer, vi har. Det er vigtigt, at der er dialog mellem den indre og den ydre ledelse - altså dem hjemme på vagtcentralen eller operationscenteret og dem ude i marken på skadestedet."
Når I modtager et 112-opkald, hvordan bruger I da den visuelle kommunikation konkret på vagtcentralen?
"Hvis man som privatperson ringer 112, har vi ved hjælp af vores værktøj InsidentShare, mulighed for at overtage kameraet i indringerens smartphone. På den måde får vi sat billeder på det, personen prøver at forklare os. Det med at have billedet som supplement, hjælper os til at se tingene mere nuancerede. På den måde kan vi forberede dem, der er på vej ud, så de har det rette mindsæt. Vi er på vagtcentralen trænede i at interviewe en indringer og spørge ind, men at vi kan få billede på gør, at vi kan forberede og være hurtigere, når vi kommer ud. Vi kan tilpasse udrykningen og op- eller nedgradere ressourcer. Vi kan supplere eller tilpasse behovet."
Oplever I udfordringer med den visuelle kommunikation?
"Man bliver nødt til at tilpasse mængden af information med, hvad man kan omsætte. Du kan som indsatsleder på et skadessted være presset, og i sådan en situation kan man som bagland ikke komme med en masse information. Som operationscenter skal vi eksempelvis tilpasse informationen til, når den gør mest nytte, og sørge for, at den ikke bliver en belastning. Hvis det blot fører til information overload, så gør det ingen gavn. Det kræver lidt træning at vide, hvornår hvem kan modtage information."
Hvilke fremtidige muligheder ser du for Hovedstadens Beredskab med den visuelle kommunikation?
"Hvis man ser vores operationer som en tidslinje, så er vi ret godt dækket ind ift. at kameradække operationerne. Men vi er naturligvis optaget af, hvor vi har blindspots. Vi har perioder, hvor vi er lidt blinde. Det kunne eksempelvis være i fasen inden, vi kommer til skadestedet. I den forbindelse arbejder vi på et projekt med autonome droner, som flyver af sted ved en indringning. Hvis vi kan forbedre vores tilstedeværelse, før vi når frem, så kan vi få godt styr på det.
Vi er kommet så langt, at vi nu kan finjustere. Vi arbejder med flere streamingmetoder og er dér i udviklingsfasen, hvor vi kan se de helt store fordele."
Hvad er dine anbefalinger til virksomheder, der skal i gang med at bruge visuel kommunikation?
"Man skal ikke være så bange for at komme i gang. Først når man er i gang og får afprøvet ting, kan man tilpasse og se, hvad der fungerer. Man må med lidt åbent sind kaste sig ud i det. Man kan ikke bare kaste ny teknologi ind i en organisation, man bliver nødt til at se på sine forudsætninger og behov; hvilket personale og ressourcer har man, og så tilpasse teknologien til det. Først der kan man se, hvor det kan gøre en forskel, med de ressourcer man har, og den organisation man har."
Vil du i gang med at bruge IncidentShare eller har du spørgsmål til hvordan live video kan bidrage til din arbejdsplads, så tøv ikke med at skrive til os.
