Færøske redningsfolk om livevideo: - Det er dét, der gør hele forskellen

På Færøerne kan naturen og vejret være barske og uforudsigelige – og det kræver både godt overblik og den nyeste teknologi i redningsindsatser. Ved hjælp af livevideo fra droner har frivillige redningsfolk nu mulighed for at få øjne på skadestedet og dele med politi og brandvæsen.  

LFB Drona

Når redningsfolk i Landsforeningen for Bjærgningsforeningerne (LFB) rykker ud i deres specialenhed LFB Drona, er det ofte i noget af Nordens mest krævende terræn. Stejle klipper, dybe fjorde og uforudsigeligt vejr stiller høje krav til både overblik og sikkerhed. Derfor har det frivillige beredskab valgt at løfte indsatsen med professionel teknologi.

”Når vi bliver kaldt ud, handler det ofte om at finde mennesker, der er blevet væk. Den opgave forpligter. Selvom vi er frivillige, skal vores udstyr og metoder være yderst professionelt. Derfor har vi valgt at bruge videoløsningen, IncidentShare,” siger Jens Hansen, der koordinerer LFB’s droneprojekt hos LFB Drona. 

 

Flytter øjnene direkte ud til hændelsen

Via IncidentShare kan LFB Drona sende livevideo fra luften til både politi og brandvæsen. Dronen er udstyret med termisk kamera og livevideo streames via krypterede forbindelser, så indsatslederne får et sikkert, klart og visuelt overblik, uden at bruge tid på verbal kommunikation.

”Vi har fjernet et helt kommunikationsled. Når politiet kan se det samme som os i realtid, undgår vi misforståelser. Vi flytter øjnene direkte ud på skadesstedet”, siger Jens Hansen fra LFB Drona.

 

Fra personeftersøgninger til husbrande

Systemet har været i brug ved flere kritiske hændelser.

I et tilfælde var en person meldt savnet. Ved hjælp af dronen og det termiske kamera fandt LFB Drona personen, som var faldet 20 meter ned ad en bjergskråning efter blot fem minutter. Livevideoen hjalp med at dokumentere og afsøge området effektivt, så samme område ikke blev gennemgået flere gange.

I en anden hændelse blev teknologien brugt til at overvåge en brand. De termiske billeder på dronen viste præcist, hvor varme og røg var koncentreret, og gjorde det muligt for brandvæsenet at prioritere indsatsen hurtigt og sikkert.

”I situationer som eftersøgninger og brand giver IncidentShare os – og indsatslederen – det bedst mulige overblik uden at sætte mandskabet i fare,” siger Jens Hansen

LFB small 2
LFB small
LFB small 3

Systemer, der spiller sammen - og redder liv

Livevideo deles direkte med myndighedernes egne systemer og kan tilgås af alle relevante enheder, så alle er sikret det samme visuelle situationsbillede. Samtidig kommunikerer LFB med enhederne via radio, så billede og tale følges ad.

”IncidentShare er det, der binder det hele sammen. Dronen, kameraet, radioen – det fungerer kun, fordi vi har et fælles billede at tale ud fra. Det er dét, der gør hele forskellen”, forklarer Jens Hansen 

 

En løsning for hele Norden

LFB Drona implementerede IncidentShare efter anbefalinger fra både politiet, brandvæsenet i Tórshavn og deres droneleverandør i København. Systemet fungerer optimalt – også i områder med dårlig dækning – og er hurtigt blevet en fast del af beredskabet.

”Vi får meget ros for vores arbejde – og det er vi stolte af. IncidentShare er med til at gøre vores indsats både hurtigere, mere sikker og mere effektiv. Vi håber, at andre redningsberedskaber i Norden vil lade sig inspirere. For hver gang vi sparer misforståelser – og minutter – øger vi chancen for at redde liv,” slutter Jens Hansen af.