Kamera fra front: Roskilde Brandvæsen og Bliksund udvikler fremtidens beredskab i nyt samarbejde

Roskilde Brandvæsen og Bliksund har indgået en udviklingsaftale, der omsætter det klassiske beredskabsprincip, ’føring fra front’, til moderne, digital beredskabsledelse.Kamera fra front blog post

 

’Føring fra front’ har længe været et klassisk begreb i beredskabssammenhænge. Det betyder, at lederen følger tropperne tæt og træffer beslutninger på baggrund af indblik i hændelsen. I Roskilde Brandvæsens nye samarbejde med Bliksund bliver begrebet nu løftet ind i den digitale tidsalder med livevideo, der sikrer, at indsatslederen ser hændelsen, allerede inden første brandbil når frem.

IncidentShare muliggør nu derfor ’kamera fra front’. Roskilde Brandvæsen kan tilgå livevideo på mobiltelefoner, bodycams, droner, tablets og – som resultat af det nye samarbejde - via direkte adgang til mere end 800 overvågningskameraer på offentlige bygninger i Roskilde Kommune.

Et gennembrud for brugen af teknologi i beredskabet

Roskilde Brandvæsen har som de første i landet fået adgang til de mange kameraer i kommunen – og det er en milepæl for brugen af livevideo i beredskabssammenhæng.

Aftalen med Roskilde Kommune er en blåstempling. Det viser, at vi har en åbenhed og en modenhed i vores samarbejde, hvor teknologien er et nødvendigt værktøj. Det her er fremtiden for beredskabet i Danmark,” fortæller Kim Roger Petersen, indsatsleder ved Roskilde Brandvæsen.

Nu logger indsatslederen direkte ind i kameraerne på stedet via IncidentShare og får et øjeblikkeligt, visuelt overblik i realtid. Er der røg? Er der tegn på brand? Er mennesker eller dyr i fare? Er det falsk alarm?

At bruge livevideo på den her måde er et gennembrud for os. Vi får et umiddelbart situationsbillede, før vi er fremme. Det giver os bedre mulighed for at reagere hurtigt og med de rigtige ressourcer,” siger Kim Roger Petersen.

kamera fra front 3
kamera fra front 2

Sådan bruger Roskilde Brandvæsen også IncidentShare

Adgang til kommunens kameraer er den nyeste måde at bruge IncidentShare – men langt fra den eneste. Faktisk har beredskabet benyttet sig af systemet siden 2018 og bruger det aktivt i forskellige situationer, der alle hører under ’kamera fra front’:

  • Ved opkald til 112, hvor indringeren får et link tilsendt og livestreamer direkte fra stedet

  • Fra droner, som især bruges ved store brande og søgning i store områder som fx på vand

  • Fra bodycams på røgdykkere, der arbejder i brændende bygninger

     

”Kamera fra front med IncidentShare giver os en ekstra sans, der sparer tid, som i sidste ende kan redde liv. Vi lytter ikke kun til ord – vi ser, hvad der sker. Vores beredskab taler ud fra det samme billede - og det gør en afgørende forskel,”

forklarer Kim Roger Petersen og fortsætter:

”Ved en kemisk hændelse for nyligt monterede røgdykkerne et bodycam direkte på en reol. Det gav os øjeblikkeligt overblik over opgaver og risici, uden at røgdykkerne skulle bruge vigtige sekunder på at forklare.”

 


Baner vejen for fremtidens beredskab

Udviklingsaftalen mellem Roskilde Brandvæsen og Bliksund er med til at definere, hvordan livevideo og kamera fra front kan bruges i fremtidens beredskab. Erfaringerne fra Roskilde vil være med til at sætte standarden for fremtidens samarbejde mellem brandvæsen, kommune og teknologiudbydere.

”Vi håber, at kamera fra front med IncidentShare breder sig. Vi er ikke det største brandvæsen i Danmark, men vi vil gerne anvende teknologien på nye måder, når nu vi har muligheden. Og det gør vi med IncidentShare,” siger Kim Roger Petersen.